Hele livet har Liuwina haft fængende melodier i blodet og pop-sang i sjælen.
Navnet har en eksotisk klang men har oldnordiske rødder, hvori dets betydning er ”livets veninde”.
En årrække i Japan blev til udgivelsen af debutalbummet "Always Keep Fighting" produceret af Yasutoshi Tanaka, samt en række af koncerter på Tokyos undergrunds-spillesteder.
Nu giver Liuwina sin følelsesladede musik nyt liv i den skandinaviske muld med et band, der måske bedst beskrives som et åbenhjertet møde mellem Pink og Kelly Clarkson bag om scenen til en Maroon5-koncert.
Liuwina inviterer publikum med til et sted, hvor alskens glæder og sorger synges ud for at blive forstået, anerkendt og følt til fulde.
Til Liuwinas koncerter gøres hver eneste følelse til en enestående fest, og luften fyldes af prægtigt komponerede popmelodier, understøttet af et energisk rockfundament.
Diverse live optagelser.